With a Little Help

With a Little Help, (WaLH) er en dansk NGO, hvis formål er at støtte mennesker med livstruende sygdomme i Busoga Regionen, en fattig og overset del af Uganda i det østlige Afrika.

WaLH  indsamler midler til behandling af kræft og alvorlig HIV/AIDS blandt de allermest udsatte.

Vores samarbejdspartner er Rays of Hope Hospice Jinja www.raysofhopehospicejinja.org , hvis arbejde fokuserer på hjemmebehandling med symptom- og smertelindring samt hjælp til undersøgelser og livreddende behandling. Et vigtigt område er at sætte gang i særlige programmer til forebyggelse og tidlig diagnosticering af livmoderhalskræft og brystkræft.

Se udsendelse på TV 2 Fyn om WaLH’s arbejde

With a Little Help (WaLH) blev startet i 2017 af to danske læger, Hanne Kryger, Svendborg og Margrethe Juncker.

Margrethe har i over 35 år arbejdet som frivillig læge blandt verdens fattigste i Asien og Afrika. Siden 2015 har hun boet og arbejdet i Uganda.

For With a Little Help er børnene helt centrale i vores arbejde. Vi yder hjælp til skolegang og uddannelse, en chance for at slippe ud af fattigdom. Vi giver også madtilskud til at holde sulten fra døren. Vigtigst er det dog at holde den syge forældre- eller omsorgsperson i live så længe og så godt som muligt.

Se indslag fra TV 2 Fyn om Walh’s arbejde

Hvordan kan du hjælpe?

Vi danskere bor i et trygt land, hvor vi har overskud til at tænde håb for andre, også for dem, der ikke har fået så gode kår som vi. Uganda er langt væk, men du kan yde ”a Little Help” til de mennesker, der er ramt af kræft og alvorlig sygdom, af sult og manglende sundhedspleje og ingen adgang til uddannelse.